Fangster 2026


Januar ǀ Februar ǀ Marts ǀ April ǀ Maj
Juni ǀ Juli ǀ August ǀ September
Oktober ǀ November ǀ December



Kvartalskonkurrence


Vi vil meget gerne se dine fangstrapporter her på hjemmesiden.

Send en mail med beretning og fotos til: fangster@farumlystfiskerforening.dk

For hvert af årets kvartaler trækkes der lod om et gavekort på 1.000,- kroner blandt alle indsendte fangster!


4. kvartal
vinder
3. kvartal
vinder
2. kvartal
vinder
1. kvartal
vinder


[Til Top]

Oktober 2026


 
   

Oktober 2026


Johnni Frederiksen


PR-spejlkarpe 01-10-2026

Hej Farum Lystfiskerforening

Jeg fangede i starten af oktober en ny PB-spejlkarpe på 15 kilo.


Johnni med ny PB i spejlkarpe


Med venlig hilsen
Johnni "Codfather" Frederiksen


[Til Top]

September 2026



September 2026


Jacob Bøggild


Aborrer, gedder, skaller og ål 27-09-2026

Hej Farum LF,

Den 27. september 2026 var jeg på Farum Sø sammen med min livsledsager, Signe.

Vi ankrede op ved Klaus Nars Holm tre gange. De to første opankringer gave kun et par småaborrer. Tredje gang var der bonus.

Vi begyndte at fange lidt bedre aborrer. Og en del skaller. To af skallerne blev vekslet til gedder omkring de to kilo.

På et tidspunkt mærkede jeg et mærkværdigt sug, da noget interesserede sig for min lille jig lige under båden.


Jacob med fin ål

Næste kast producerede et kontant hug nøjagtig samme sted. Jeg troede først, det var en rigtig god aborre, men så genkendte jeg de karakteristiske svirp i stangen. Det var helt klart en større ål.

Netop som Signe fik ålen i nettet, blev geddeflåddet flået under og baitrunneren begyndte at hyle. Det hele løste sig.

Netposen med ålen kom i dammen og jeg fik håndlandet gedde nummer to.


Jacob med én af turens gedder


Vi fik et hurtigt billede af den afkrogede ål inden den kom retur. Gedder og aborrer blev også genudsat. Det blev til tyve aborrer.

I øvrigt var to af skallerne tilsyneladende rovskaller, da de huggede rent på vores små jigs, der imiterer fiskeyngel.

Vi vil længe huske denne begivenhedsrige tur i det smukkeste septembervejr. 


Fiskehilsner,
Jacob Bøggild

September 2026


Jacob Bøggild


Ørredmassakre på Furesøen 22-09-2026

Hej Farum LF,

Savage Gear har som bekendt lavet en mængde forskellige ørredimitationer i større størrelser.

Sidste år opdagede jeg en ny hurtigt synkende type med nogle specielle farver. De har fisket fremragende på Furesøen. Desværre er de allerede gået ud af produktion.

Den 22. september 2026 var jeg på Furesøen og jeg havde fire af disse ørreder med, alle med adskillige fisk på samvittigheden og derfor godt gennemgnaskede.

Da jeg nettede dagens første gedde, kunne jeg konstatere, at der kun var metalindmaden med de tilhørende kroge tilbage af agnen.


Maltrakterede gummifisk


Da turen var slut var alle fire ørreder omkommet.

Det var konsekvensen af seks landede gedder med den største på 5,1 kilo samt to hug mere, der stod af med det samme.

Jeg nåede at anskaffe et lager af denne nu udfasede superagn, men jeg er bange for, det på ingen måde er stort nok.


Fiskehilsner,
Jacob Bøggild

September 2026


Eliezer Cá


Aborre fra Farum 17-09-2026

Hej Farum Lystfiskerforening

Jeg har lige meldt mig ind i foreningen og tog denne torsdag, med min mor ved årene, med ud på fyraftensturen på Farum Sø.

Vejret var ikke det bedste, men så varmede der ekstra meget, at jeg fangede en lille fin aborre.


Eliezer med fin lille aborre


Med venlig hilsen
Eliezer Cá

September 2026


Johnni Frederiksen


Stor aborre 15-09-2026

Hej Farum Lystfiskerforening

Jeg fangede her i september en flot aborre på 1760 gram.


Johnni med fin, fin aborre


Med venlig hilsen
Johnni "Codfather" Frederiksen

September 2026


Jacob Bøggild


Flot aborre fra Farum 15-09-2026

Hej Farum LF,

Den 15. september 2026 var jeg en tur på Farum Sø. Turen gav 6 gedder og 25 aborrer.

4 af gedderne fik jeg på kast med shads langs grødekanter, så på den måde var fiskeriet stadig sommerligt.

Turens højdepunkt var en aborre på 900 gram, som jeg fik på en meget lille jig.


Fin, fin Farum Sø-aborre


Jeg tog et hurtigt billede, inden den kom retur ligesom de øvrige fisk.

Det er flere år siden, jeg har fanget så flot en aborre i søen, så det var skønt at konstatere, det stadig kan lade sig gøre.


Fiskehilsner,
Jacob Bøggild

September 2026


Christian Larsen


Fine kystørreder på flue 14/15-09-2026

Hej Farum Lystfiskerforening

Jeg havde lige mandag den 14. og tirsdag den 15. september 2026 tilbage, inden jeg skulle tilbage på arbejdet igen. Så begge dage tog jeg ud før solopgang på samme plads som ugen før.

Modsat ugen før, hvor kystfiskeriet var godt, men svært, så var fiskeriet denne mandag og tirsdag meget svært.

Mandag den 14. september så lovende ud, med super gode forhold, +40 cm vandstand og masser af strøm og let grumset vand.

Jeg havde dog oppe ved parkeringspladsen, opdaget at jeg havde glemt min linekurv derhjemme og det kom til at have en stor betydning for mit fiskeri denne dag.

Da jeg ankom til pladsen, gik der heller ikke ret længe, små 10-12 minutter, før den første havørred viste sig. Jeg fik hurtigt lagt fluen ud, hvor den var oppe at vende.

Hugget kom hårdt og ret hurtigt kom en havørred på 57 cm i nettet. Den havde inhaleret fluen, så jeg måtte grave dybt for at få den ud.



Fin kystørred


Herefter gik det bare op ad bakke resten af morgenen.

Der var mange aktive havørreder som lå lige 10 meter uden for min rækkevidde af mine kast og det gjorde det ikke nemmere af, at jeg havde glemt min linekurv og at der var meget flydende ålegræs i overfladen, som hele tiden kom i vejen for skydelinen under kast.

Jeg kunne bare ikke nå fiskene med min kast, havde jeg husket min linekurv, havde jeg sikkert landet flere havørreder så 40-50 fisk som ringede eller sprang fri af vandet.

Dagen efter den 15 september huskede jeg så min linekurv, men forholdene denne dag var meget mere rolig og der var meget mindre aktivitet, vandstanden var ca. +30 cm, næsten ingen strøm og meget klart vand.

Igen gik der hellere ikke ret længe, ca. 20-25 minutter, før den første fisk viste sig.

Kastede 2-3 gang til den og så kom der et forsigtigt hug. 3-4 minutters fight senere kom en stål blank havørred på 59 cm i nettet.

Den var fedtfinne klippet og bugfinnerne var meget bukkede, så et må være en havørred fra et fynsk eller svensk havørredklækkeri. 



Flot, flot kystørred


Resten af morgenen havde jeg en masse små hug, og det skulle vise sig at være nogle brakvandsaborrer, som jagede på kystpladsen, da vandet var meget mere salt denne morgen.

Fangede to tykke på ca. 20-25 cm som hurtigt fik friheden.


Venlig hilsen
Christian Larsen

September 2026


Villum Schefe


Første gedde fra Farum Sø 12-09-2026

Hej Farum Lystfiskerforening

Efter et par forsøg fik jeg endelig min første gedde i Farum Sø.

Jeg fik den på en 40 gram Miuras Mouse, som jeg også har haft godt held med i Sverige.

Villum med første gedde fra Farum Sø


Hilsen
Villum H. Schefe

September 2026


Christian Larsen


Fine kystørreder på flue 09-09-2026

Hej Farum Lystfiskerforening

Jeg har hen over sommer haft rigtigt meget arbejde, meget mere end normalt og det er gået meget ud over mit kystfiskeri... Så næsten hele sommeren er gået uden en stang i hånd.

Først her midt i august og frem til midt september havde jeg længere perioder med fri som muliggjorde et par kysture. Det er blevet til et par havørreder pr. tur indtil nu, men ikke nogle fisk med størrelse på.

På denne tur, ankom jeg til kystpladsen ved solopgang, og der var allerede 2 fisk som hurtigt vendte i overfladen 15-20 meter fra land og kort efter endnu flere.
Fiskene var meget aktive, men ville ikke tage mine fluer serveret på bombardaen denne dag.

Tilfældigvis havde jeg taget min 11,4 fod #4 Trout Spey fluestang med for at afprøve et nyt skydehoved og nogle tips jeg har købt til den.
Jeg fik hurtigt klippet min favorit flue af bombarda forfanget og over på fluestangen og der gik ikke mange kast, så sad den første lille målsfisk på krogen, og kort efter i hånden til en hurtigt afkrogning og genudsætning.

3-4 kast efter kom der endnu et hug, denne gang mere hårdt og fri af vandet springer en 51 cm havørred. Den måtte med hjem, da den havde inhaleret fluen og krogen sad i en gældestav, så den desværre blødte meget.

Fiskeriet opad morgenen blev sværere og sværere, adskillige hug og en håndfuld fisk som faldt af under fighten, da de begyndte at tage fluen mere forsigtigt.
Jeg valgte at gå op til min rygsæk for at skifte tip på skydehovedet, da det nye fluegrej skulle testes.

Jeg lagde et kast ud og rullede al linen ind, imens jeg går op mod land. Undervejs huggede en god fisk meget hårdt lige før bagenden af skydehoved nåede topøjet på fluestangen, men den røg af blot nogle sekunder efter, da jeg ikke formåede at give et ordentligt mod hug.
Jeg nåede at vende mig om og så fisken plaske i overfladen. Denne fisk var noget større.



Fine kystørreder på fluestangen


Der gik 2 timer før der skete noget igen, da jeg vadede kyststrækningen igennem og kastede fluen ud over et område med store sten og dybt vand og fik et forsigtigt hug.

Jeg gav hurtigt et modhug, men flue og fluelinen fløj ud ad vandet, så jeg måtte hurtigt kaste skydehoved og flue ud igen i håbet om, at fisken huggede en gang til.

Jeg nåede lige at tage 2-3 meter skydeline ind så kom der et meget hårdt hug.
Min stang stod spændt helt ned til korkhåndtaget og fisken gik meget tungt ude ved de store sten.

Pludselig tog den et udløb på ca. 15 meter, imens jeg var ved at få rullet al skydelinen fra linekurven op på hjulet.
Undervejs i udløbet kom der linekludder og en stor fuglerede af skydeline var på vej op igennem stangøjerne.

Jeg pressede hånden godt rundt om skydelinen og ind i korkhåndtaget, samtidig med at jeg hurtigt vadede et par meter frem ad og ud mod fisken, så jeg næsten fik vand i mine waders.

Jeg formåede at stoppe udløbet ved at holde den hårdt og jeg fik stille og roligt hentet fisken ind til mig. Men da jeg nåede til bagende af skydehoved begyndte fisken at ruske meget voldsomt og tog endnu et udløb.
Igen måtte jeg sætte hårdt mod hårdt for ikke at få fuglereden af skydeline op igennem stangøjerne.

Jeg fik vendt fisken igen og denne gange så meget at den kom helt ind over sandbunden, jeg vadede på. Her formåede jeg at holde den roligt med nogle korte udramatiske udløb og 20-25 meters vadning længere henne ad kysten gled den i nettet.

En fin havørred på 62 cm og 2,6 kilo som sad kroget godt lige i "saksen" og derfor hold krogholdet så godt.


Venlig hilsen
Christian Larsen

September 2026


Kasper Mønsted


Fin gedde fra Furesøen 08-09-2026

Hej Farum Lystfiskerforening

Jeg var igen en gang en tur på Furesøen sammen med min far, hvor jeg fik denne fine gedde.


Kasper med fin Furesø-gedde

Venlig hilsnen
Kasper Mønsted

September 2026


Asbjørn og Carl Aaresøn


Stør fra Poppelsøen 06-09-2026

Hej Farum LF.

Efter en varm sommer uden de store fangster, måtte drengene lige en tur i Poppelsøen for at stive selvtilliden af. Jeg var med som grejslæber og pengemand.

Vi startede ud med 3 stænger rigget til med sildstykker. Efter en lidt træg start med et par forsigtige nap, der ikke rigtig blev til noget, måtte drengene lige en tur i kiosken efter proviant.

Nu havde jeg chancen for min første stør, drengene var ikke engang nået rundet om søen, før der kom et godt træk i den ene karpestang. Og jeg kunne give tilslag og figten kunne begynde en over ordenlig stærk Sibirsik stør havde taget fat.

Fisken gik tungt ved bunden, og det var særdeles frydefulgt at se de to 2 opkomlinge stå og ganske guf mens mens de fik sig en lektion.
 
Støren kom behørigt på land og og jeg kunne kunne nu blive foreviget med dette fortidsmonster på hele 135 cm.

Asbjørn med en sibirisk stør

Nu kunne jeg trække mig tilbage i forvisning om, at den fisk kunne de nok ikke slå,  selv om der var 4 timer tilbage af fiskekortet… 1 time mere skulle der gå før der var aktivitet igen.

Denne gang var Carl lynhurtigt over den virrende stangspids. jeg meldte hurtigt ud at dette var en mindre fisk som ikke kunne måle sig med min…. det var så lige ind til at fisken besluttede sig for af tage til udløb til den anden bred, og rydde en 2-3 tackler hos vores medfiskere...

Sådan gik det frem og tilbage et kvarters tid, før vi fik syn for sagen. En mægtig Diamantstør gled mod overfladen i det brune vand som en anden krokodille.

Jeg måtte en tur i vandet for at tage et godt halegreb og slæbe uhyret på land - hele 166 cm målte den.

Fortidsmonster lå nu udstrakt til parade og kunne fotograferes og jeg måtte bøje mig og vige pladsen for ungdommen.

Carl, til højre, med diamant stør

Sidst på dagen fik Carls kammerart også en fin stør på omkring meteren og minsandten om ikke også Carl fik overlistet en af de utroligt svære Guldørreder på et lille mikroblik!

En dejlig dag var slut og vi kunne nu køre hjemad til en velfortjent gang spaghetti bolognese.

Knæk og bræk fra
Asbjørn og Carl Aaresøn

September 2026


Kasper Mønsted


Fin gedde fra Furesøen 05-09-2026

Hej Farum Lystfiskerforening

Vi var afsted igen dagen efter...


Kasper med nok en fin Furesø-gedde

Venlig hilsen
Kasper Mønsted

September 2026


Kasper Mønsted


Fin gedde fra Furesøen 05-09-2026

Hej Farum Lystfiskerforening

Jeg var endnu en gang en tur på Furesøen sammen med min far, hvor jeg fik denne fine gedde.

Min far måtte nøjes med en lille aborre :-)


Kasper med fin Furesø-gedde


Far Henrik med sin fangst


Venlige hilsner
Kasper og Henrik Mønsted



[Til Top]

August 2026



August 2026


Thomas og Mikkel Nielsen


Makreller 23-08-2026

Hej Farum Lystfiskerforening

Min søn Mikkel og jeg deltog på foreningens herlige makreltur på Øresund den 23. august 2026.

Vi stod nede agter og flådfiskede efter makrellerne - og dét var metoden denne dag! Vi fik fyldt vores termokasse med ca. 25 fine makreller.

Vores 2 største blev målt til 39 cm og 38,5 cm og for dem fik vi et gavekort og et foreningsglas hver.



39 cm (målet til haleroden)



38,5 cm (målet til haleroden)



Rygfinnen kan foldes ned i ryggen! 


Venlige hilsner
Thomas og Mikkel Nielsen

Læs Lars Frøs tips til makrelfiskeri

August 2026


Jan Holm Nielsen


Aborrer 13-08-2026

Hej Farum Lystfiskerforening

På foreningens fyraftenstur på Farum Sø, torsdag den 13. augst 2026, var aborrerne igen i hopla!

Jeg fangede flere fine af slagsen, som alle huggede på mindre skaller.

Det var en dejlig aften på søen.



En meget glad Jan


Med venlig hilsen
Jan Holm Nielsen


[Til Top]

Juli 2026



Juli 2026


Michael Etlar Nielsen


Mörrumsån - Pool 4 28-07-2026

Hej Farum Lystfiskerforening

Under min første tur i Fiskeringens hus i Elleholm var jeg så heldig at fange en 8 kilo tung og 93 cm lang laks i Mörrumsån.

Den huggede kl. 1030 på en lille spinner i Pool 4 og gav mig en fin fight.



Michael fin laks fra Mörrum


Med venlig hilsen
Michael Etlar Nielsen

Juli 2026


Johnni Frederiksen


Havbars 16-07-2026

Hej Farum Lystfiskerforening

Jeg har været en tur på vestkysten for at jage havbars og andre sjove arter.

Her er en fin havbars på godt 1600 gram.


Johnni med fin havbars


Med venlig hilsen
Johnni "Codfather" Frederiksen

Juli 2026


Kasper Mønsted


Fin gedde fra Furesøen 14-07-2026

Hej Farum Lystfiskerforening

Jeg var igen en tur på Furesøen, hvor jeg fik denne fine gedde.


Kasper med fin Furesø-gedde

Med venlig hilsen

Kasper Mønsted

Juli 2026


Kasper Mønsted


Fin gedde fra Furesøen 11-07-2026

Hej Farum Lystfiskerforening

Jeg var igen en tur på Furesøen, hvor jeg fik denne fine gedde.

Den tog på en spinner, som jeg tidligere samme dag havde købt i Sport Dres!


Kasper med fin Furesø-gedde


Med venlig hilsen

Kaper Mønsted

Juli 2026


Bob Anders


Fra det hemmelige spot 10-07-2026

Fin fisk fra Furesø i dag … fangede den efter 20 minutters fiskeri i morges på mit “hemmelige spot”, som jeg efter års fiskeri uden ekkolod har fundet og lokaliseret ud fra landkending.

Sidst fangede jeg 5 stk. netop der … men i dag blev det ved den ene … 6-7 kilo gætter jeg.




Høflig hils
Bob Anders

Juli 2026


Kasper Mønsted


Flere gedder fra Farum Sø 09-07-2026

Hej Farum Lystfiskerforening

Jeg deltog igen på en af foreningens fyraftensture på Farum Sø, denne gang torsdag den 9. juli 2026.


Kasper fisker koncentreret

Det lykkedes mig nok en gang at fange en gedde og det er nu 3. tur i træk, at jeg fanger en gedde (min far har stadig ikke fanget en gedde...)


Kasper Mønsted med fin lille gedde

Med venlig hilsen
Kaper Mønsted

Juli 2026


Andreas Rasmussen


10+´er 01-07-2026

Så gav det pote med noget langsomt fiskeri.

Wobbleren blev kastet ud og kørte ca, 1,5 meter nede, da stangen pludselig t bukkede sammen!

Jeg troede først, at det var et bundhug.



Andreas med rigtig fin gedde

Men da spolen begyndte at rulle, så var jeg ikke i tvivl.

Efter en god fight så kom fisken op - en stor flot gedde på 117 cm og 11,0 kilo.


Med venlig hilsen
Andreas Rasmussen



[Til Top]

Juni 2026



Juni 2026


Lars "Frø" Nielsen


Testtur på Arresø 21-06-2026

Jeg måtte til Arresø med en ny motor og benyttede mig af lejligheden til en kombineret motor-wobler-testtur.

Arresø er som skabt til woblerfiskeri og en række woblere fra Rapala, Bomber, Niels Master og ABU kom en tur i vandet.

Det viste sig at være klassikeren ABU Hi-Lo med justerbar ske i rød/hvid som fangede fisk. TO fisk!



Lars med fin sandart

 Jeg havde helt klart forventet meget mere, og havde da også inden jeg tog hjemmefra booket plads i naboernes frysere og medbragte tre ruller plastsække.

Det endte med at jeg kom hjem med én fisk, men jeg blev da rost af fruen for den jeg tog med hjem, og blev bebrejdet for den jeg satte ud.



Woblere er sagen! 


Knæk og bræk fra
Lars Frø

Juni 2026


Kasper Mønsted


Første gedde fra Farum Sø 18-06-2026

Hej Farum Lystfiskerforening

Jeg deltog sammen med min far Henrik på foreningens fyraftenstur på Farum Sø torsdag den 18. juni 2026.

Det lykkedes mig igen at fange en fin gedde.



Kasper Mønsted med nok en fin gedde

Med venlig hilsen
Kaper Mønsted

Juni 2026


Urai Chin-Arj


Aborrer fra Bastrup Sø 13-06-2026

Hej Farum Lystfiskerforening

Tog en formiddagstur den 13. juni 2026 sammen med min mand på Bastrup Sø.

Vejret var meget omskifteligt med både solskin, byger og det blæste en del.

Vi fangede 5 aborrer på spinner, størrelse 2, under dørgefiskeri.



Urai med fin lille aborre


Med venlig hilsen
Urai Chin-Arj

Juni 2026


Bob Anders


Man skal glædes... 09-06-2026

Hej Farum LF

Sød lille fætter fra Furesø 😎




Høflig hils
Bob Anders

Juni 2026


Morten Søndergaard


Arresø 06-06-2026

Hej Farum Lystfiskerforening

Min første tur på Arresø. Endelig lykkedes det - og sørme om ikke også jeg fik fanget en håndfuld sandarter. Det var efterhånden mange år siden sidst!


Hi-Lo 26 gram i Rød/Hvid - en klassiker

Der er ikke det store hokus-pokus ved fiskeriet. Det meste foregik ved dørgning med woblere efter båden.

Dagens største

Gennemsnitlig størrelse på Arresø

Jeg var glad for dem alle!

Det var en rigtig fin dag på søen og heldigvis med meget svag vind.
Fiskehilsner
Morten Søndergaard

Juni 2026


Bob Anders


God tur på Furesøen 06-06-2026

Hej Farum LF

Dejlig dag på Furesø … 5-6 gedder og en fejlkroget brasen 😎



En velfornøjet Anders


Høflig hils
Bob Anders



[Til Top]

Maj 2026



Maj 2026


Asbjørn og Carl Aaresøn


Suder fra hemmelig mose 31-05-2026

Hej Farum Lystfiskerforening

Årets første sudertur gik til en hemmelig mose, hvor vi måtte skære os igennem pilekrat for at nå frem.

Vi kendte ikke til søens fisk i forvejen men antog, at sudere måtte der vel være.

Der skulle heller ikke gå lang tid, før der var bobler på pladsen, men de huggede utroligt forsigtig på de flådfiskede majs.


Carl med fin suder

Efter 2 fisk, der smuttede i grøden, fik vi endelig landet en kilosfisk hver.

De var ikke store, men glæden ved at konstatere at der var fine fisk i søen, var til gengæld stor.


Knæk og bræk fra
Asbjørn og Carl Aaresøn

Maj 2026


Paw Meinertsen


Hornfisk 31-05-2026

Hejsa Farum Lystfiskerforening

Jeg var ude med en af Fiskeringens både fra Rungsted Havn.

Der var båden fint med hornfisk. Dejligt med action.


Et par hornfisk


Med venlig hilsen
Paw Meinertsen

Maj 2026


Kasper Mønsted


Første gedde fra Farum Sø 28-05-2026

Hej Farum Lystfiskerforening

Jeg deltog sammen med min far Henrik på foreningens fyraftenstur på Farum Sø torsdag den 28. maj 2026.

Her lykkedes det for mig at fange min første gedde i Farum Sø - og hvilken fisk!

Gedden målte ca. 90 cm og blev genudsat efter måling og foto.



Kasper Mønsted med fin, fin gedde

Med venlig hilsen
Kaper Mønsted

Maj 2026


Claus Søndergaard


Suder 26-05-2026

Morgenstunden var fuld af fuglesang og kvækkende frøer – og ikke mindst lækre suderbobler, der kom stadig nærmere foderpladsen og flåddet.

Boblerne koncentrerede sig kort efter omkring flådet, og jeg var mere end klar, da det løftede sig fint.

Modhugget afslørede en tung fisk, og fighten var kontant.

En god, meget rogntung fisk blev efter lidt kamp nettet, og den trak vægen ned på 3,0 kilo rent.



Fine sudere


Så var vi da i gang. Fik et par fisk mere, inden det dødede fuldstændigt.

Jeg sad faktisk så stille, at en lille, tynd snog svømmede tillidsfuld forbi to gange.

Den lignede ikke en, der var stor nok til at nappe en fuldfed frø, men de æder vel også andet.

Netop som jeg overvejede at pakke, kom der selvfølgelig et hug, og jeg sluttede herefter af med yderligere et par fine fisk.



Foder skal der til


Knæk og bræk
Claus Søndergaard

Maj 2026


Paw Meinertsen


Fin forårsgedde 25-05-2026

Hejsa Farum Lystfiskerforening

Jeg har fisket lidt gedder her i foråret og fået et par fine stykker fra forskellige søer.


Paw med fin gedde


Med venlig hilsen
Paw Meinertsen

Maj 2026


Claus Søndergaard


Hornfisk 18-05-2026

Hej Farum Lystfiskerforening

En lille morgentur til Slusen, hvor jeg ankom omkring solopgang.

På dette tidspunkt var der heldigvis kun to andre fiskere.

Senere på formiddagen blev situationen en lidt anden og mere udfordrende for de af os, der er lidt introverte...



Tidlig morgen i Slusen i Sydhavnen


De til anledningen indkøbte rejer blev afvist, men til gengæld ville hornfiskene gerne have tynde strimler af hornfisk.



Fiskeri med hornfiskestykker


Der var periodevis fint gang i fiskeriet, men flere af fiskene var til den tynde side.

De bedste blev udvalgt og fik den ære at komme med hjem på stegepanden.



Fine hornfisk


Knæk og bræk
Claus Søndergaard

Maj 2026


Jacob Bøggild


Første tur på Farum 2026 17-05-2026

Hej Farum LF,

Søndag den 17. maj 2026 var det tid til min første tur på Farum Sø i år.

Jeg var bevæbnet med en pose pænt store døde rudskaller. Det varede ikke længe, før der var interesse for en af dem.

Det viste sig at være turens største gedde på 6,2 kilo.


Jacob med Farum Sø gedde på 6,2 kilo


Derefter gik det noget trægt, men det lykkedes til sidst at ramme et område med fisk.

Her fik jeg tre gedder mere med den største på 5,3 kilo.

Jeg missede også nogle hug fra mindre gedder, nok på grund af størrelsen på agnfiskene.

Der var skønt at være på Farum Sø igen og dejligt at blive budt velkommen tilbage med et par fine fisk.


Fiskehilsner,
Jacob Bøggild

Maj 2026


Peter Berdakewitsch Vestergaard


Gedde-fiskeferie 12/13-05-2026

Hej Farum Lystfiskerforening

Så blev det endelig tid til den årlige fiskeferie i maj.

Første fiskedag blev tirsdag den 12. maj 2026 på Furesøen med 5 gedder landet i båden. Den største var på 4 kilo og den blev taget på 4 meter vand.

Vinden stod heldigvis rigtigt så man kunne fiske Stavsholt og Furesøbad af uden at skulle kæmpe for meget med årene.


Peter med fin maj-gedde

Anden fiskedag blev onsdag den 13. maj 2026 og den gik selvfølgelig til Buresø. Intet majfiskeri uden en tur til Buresø!

YR sagde det skulle regne hele dagen, men jeg fik alligevel slæbt mig afsted og det gav pote.

Sejlede direkte derhen hvor jeg tidligere har fundet fiskene og det gav 4 fisk, blandt andet dagens største på 5,5 kilo.


Så er den er i nettet!

Hele turen hjem var der ingen kontakt med nogen fisk, men fik et lille hint om et sted jeg skulle prøve af på søen.

Det gav ydeligere 4 fisk i dette område så tak til Basse for det guldkorn.

Hele turen gav 9 gedder med de største på 5,5 + 4,2 og 3,9 kilo.

NB: Pas på derude, gedderne er så vilde de angriber dit flåd i overfladen 2 gange i streg på 15 sekunder. Vild oplevelse! 

Knæk og bræk
Peter Berdakewitsch Vestergaard

Maj 2026


Morten Søndergaard


"Disco-ål" i lange baner 10-05-2026

Hej Farum Lystfiskerforening

Det skete vel sidst for omkring 10 års tid siden, men nu ville min nu voksne datter Emma altså med ud at fiske igen!

Hun havde samtidig en bagtanke om at fange både flere og større fisk end sin kæreste, som også var med på turen.


Emma med fisk på krogen

Stedet var Frederikssund og fisken, vi var efter, var hornfisk.

Emma skulle lige bruge 3-4 kast til at stille sigtekornet ind, men så gik det også stærkt!


Emma med sin første hornfisk

Emme fangede, som spået, både flest og størst hornfisk og gav dermed sin far og kæreste fiskebaghjul.

Hun syntes, at det var rigtig sjovt og vil gerne med igen en anden gang - og helst inden der er gået nye 10 år!


Emma og Emil med dagens fangst

Fiskehilsner
Morten Søndergaard

Maj 2026


Jes & Alexander Dietrich


Dejlig dag på Bastrup Sø 10-05-2026

Hej Farum Lystfiskerforening

Jeg og min søn Alexander tog 6 gedder mellem 70 og 80 cm dag på Bastrup sø i dag. 


Jes med fin gedde


Alexander med gedde


Med venlig hilsen
Jes Dietrich

Maj 2026


Jacob Bøggild & Morten Frank


Sol over Sjælsø 09-05-2026

Hej Farum LF,

Det var efterhånden en del år siden, at vi, Morten Frank og Jacob Bøggild, havde været en tur på Sjælsø sammen.

Det rådede vi bod på lørdag den 9. maj 2026.

Med høj sol og svag vind kunne man måske forvente mådeligt fiskeri. Det var kun delvist tilfældet.


Jacob med turens største gedde


Vi havde nok kontakt med omkring 30 fisk, men fik kun 15 af dem helt op og hilse på i båden. Gedderne var med andre ord i det forsigtige hjørne.

Til gengæld var der pæn diversitet, når det gælder, hvad de satte tandsættet i.

Vi fik fisk på både levende og døde skaller, på wobler og på shads - og endda et par retrofisk på Atom-blink.


Morten med fin gedde
Snitstørrelsen på fiskene var fin. Den største på 6,4 kilo tog en lille shad.

Vi troede først, den havde sat sig i en plante, så dovent var hugget.

Alt i alt var det en skøn dag på søen i det bedste selskab.

Fiskehilsner,
Morten Frank og Jacob Bøggild

Maj 2026


Bob Anders


Min gedde-premiere 03-05-2026

Hej Farum LF

Jeg var med på foreningens tur til Donse Dam, hvor jeg var heldig at fange et par gedder.

Fiskeriet levede desværre ikke helt op til de tidligere gang, som jeg har været på "Donsen".

Men det var som altid hyggeligt at fiske sammen med gode klubkammerater.



Bob tror ikke sine egne øjne!



Fin gedde til Bob


Høflig hils
Bob Anders

Maj 2026


Anders Villadsen


Gedde-premiere 02-05-2026

Hej Farum Lystfiskerforening

Jeg deltog som sædvanligt i foreningens traditionsrige gedde-premiere på Farum Sø lørdag den 2. maj 2026.

Her var jeg så heldig (dygtig), at fange dagens længste gedde - en fisk på 88 cm.


Anders med vinderfisken

Det var første gang, at jeg vandt gedde-premieren, så jeg var både rigtig glad og meget stolt.

Jeg var meget tæt på at have vinderfisken sidste år - den var faktisk blot 1,5 cm for kort - men i år lykkedes det altså.


En glad Anders med pokal og gavekort

Med venlig hilsen
Anders Villadsen

Maj 2026


Morten Søndergaard


Gedde-premiere 01-05-2026

Hej Farum Lystfiskerforening

Vanen tro startede jeg sæsonen med en tur på Store Donse Dam sammen med gode fiskekammerater.

Vejret var fantastisk med høj sol og næsten ingen vind.

Vandet derimod var desværre noget uklart og gedder ikke helt i hopla.

Men det lykkedes da at fange en god håndfuld med den største på anslået 4,0 kilo.


Fin premiere-gedde


En gedde-hilsen - et "gælleskrab"!

Desværre opdagede vi et større net, som lå i skjul på bredden.

Der var tørrede fiskeskæl i nettet som bl.a. var forsynet med 2 ankre, 2 bøjer og adskillige "flydere".

Nettet er nu ikke længere ved Store Donse Dam!

En ubehagelig bifangst

Fiskehilsner
Morten Søndergaard

Maj 2026


Morten Frank & Jacob Bøggild


Sorø Sø 01-05-2026

Hej Farum LF.

Den 1. maj er en magisk dag, især når to gode venner mødes om lidt fælles fiskeri efter gedder.

Vi tog på Sorø Sø, hvor vi nu for 8. år i træk har fisket 1. maj.

Dagen bød på høj sol og meget stille vind. Vi havde derfor indstillet os på, at det godt kunne blive udfordrende.


Jacob med premiere-gedde


Det første stræk fiskede vi med woblere, hvilket udløste et hug uden at fisken blev hængende.

Herefter skiftede vi til agnfisk og fiskede i et område, som vi traditionelt har haft godt held med.

I løbet af de næste timer resulterede dette i en god portion gedder oppe at vende i båden.

Morten med premiere-gedde
Da vi løb tør for agnfisk skiftede vi over til at dørge med kunstagn, uden at dette udløste nogen hug.

Konklusionen var klar - på sådan en dag er agnfisk uovertruffen. Det var vores held, at den gode Jacob havde været ude dagen før og skaffet skaller.

I modsætning til tidligere år var der denne gang ingen fisk over 3 kilo. De to største var på 2,75 kilo.

Sammenlagt blev det til 18 landede fisk med en snitvægt på 1,9 kilo.

Alt i alt en forrygende dag i godt selskab, inklusive nogle meget forårskåde fisk der bød på fine fights.

Knæk og bræk
Morten Frank og Jacob Bøggild


[Til Top]

April 2026



April 2026


Torben Schwartau


Øland 2026 19-04/26-04-2026

Så kom jeg hjem efter endnu en dejlig og hyggelig uge med foreningen på Öland, hvor vi var fra søndag den 19. april til søndag den 26. april 2026.

Vi havde dejligt vejr det meste af tiden, men fiskeriet var ikke nemt, selv om vi dog fik landet nogle meget fine og store fisk.

Der blev snakket om, at byttedyrene var udeblevet. Solen, som vi have stort set hele ugen, fik dog lidt gang i varmen i vandet som lå mellem 6 og 10 grader. 

Som sædvanligt fik vi også masser af god mad, hvor vi stod for en gang aftensmad hver især.

Vi startede ud 4 mand: Leon, Brian, Rasmus og undertegnede. Senere på ugen stødte Morten, Ulrik og Asger til.


Fin Ölands-havørred til Torben


Det blev til 30+ fisk på turen, hvoraf der blandt andet blev taget 4 fisk på 60+.

Rasmus tog en på 66 cm og godt 2,8 kilo.

Ulrik fik en "lille" på 63 cm og 3,0 kilo, men han brugte også små trekroge og så fanger man kun små fisk...

Og jeg selv fik en på 66 cm og 3,05 kg samt en på 60 cm.

I alt på turen fangede jeg 14 ørreder samt en gedde.

Det var en dejlig og hyggelig uge i godt selskab.

Hilsen
Torben Schwartau

April 2026


Rasmus Larsen


Øland 19-04/26-04-2026

Hej Farum Lystfiskerforening

Jeg deltog for første gang på foreningens ugetur til svenske Øland. Og hvilket havørred-paradis!

Jeg fik til fulde indfriet mine kystdrømme med 3 store havørreder på mellem 50 og 60 cm!

De blev alle taget på gennemløbere i overvejende gul/grønne farver.


Rasmus med fin-fin kystørred


Og nok en


Og en sidste...

Med venlig hilsen
Rasmus Larsen

April 2026


Ulrik Kampmann


Øland 19-04/26-04-2026

Hej Farum Lystfiskerforening

Jeg deltog nok en gang på foreningens ugetur til svenske Øland.

På sidstedagen var jeg så heldig at sætte en ny PR for kystørred med en virkelig velkonditioneret havørred på ligeud 3,0 kilo.

En jublende glad Ulrik

Maveindholdet afslørede, at den virkelig havde været på jagt efter føde, inden den tog min gennemløber!
Spændende maveindhold!

Jeg er helt sikkert med igen på ugeturen til november!

Med venlig hilsen
Ulrik Kampmann

April 2026


Ole "Basse" Gammelmark


Harasjömåla 22-04-2026

Hej Farum Lystfiskerforening

Jeg var med på foreningens dejlige tur til Harasjömåla, hvor vi overnattede i Fiskeringens hus uden for Mörrum.

Vejret var rigtig godt alle dagene og det var fiskeriet også. Bland andet lykkedes det mig at fange en fin regnbueørred på 3,02 kilo.

Den gav en rigtig god fight og var ikke sådan lige til at få i nettet. Men det lykkedes! 


3,02 kilo på Powerbait

Med venlig hilsen
Ole "Basse"

April 2026


Thomas & Kent


Harasjömåla 21-04-2026

Hej Farum Lystfiskerforening

VI fiskede i samme båd om tirsdagen - lige den dag, hvor fiskeriet var allerbedst!

Vi fik "fuldt hus" på dagkortkvoten med 6 ørreder tilsammen. En dejlig dag.


Thomas og Kent med hænderne fulde!

Knæk og Bræk
Thomas & Kent

April 2026


Thomas Elkjær Jensen


Harasjömåla 21-04-2026

Hej Farum Lystfiskerforening

Jeg har fisket i Harasjömåla med min far, siden jeg var dreng. Og det er nogle år siden efterhånden...

Stor var derfor min glæde, da jeg så, at foreningen arrangerede en tur til netop Harasjömåla. Det føltes lidt som "at komme hjem" igen!


Thomas med en håndfuld gode ørreder

Vi fiskede fra båd alle dagene og særligt tirsdag den 21. april 2026 var gavmild.

Jeg var denne dag i båd sammen med Kent Hyldahl, som skulle vise sig at blive turens topscorer, hvad antal fangne fisk angår.


Thomas med fine ørreder

Efter et kig i min grejkasse udvalgte jeg mig en spinner - en gul/grøn Mepps i str. 4.

Og det var et godt valg!

Ørrederne var vilde med den og jeg stoppede ved den maksimale dagsfangst på 3 stk. ørreder.

Flot regnbueørred
De 3 ørreder vejede 3,7 kilo + 3,34 kilo + 2,08 kilo - en fin snitstørrelse.

De var alle i fin kondition og gav mindeværdige fighter.

God afslutning på dagens fiskeri
Fiskerhilsner
Thomas Elkjær Jensen

April 2026


Mogens Thomsen


Harasjömåla 21-04-2026

Hej Farum Lystfiskerforening

På foreningens tur til Harasjömåla fik jeg to fine ørreder på 2,64 kilo henholdsvis 2,74 kilo.

Den ene tog på på gennemløber, den anden på powerbait.

Tak en rigtig god tur.


Mogens med fin ørred

Venlig hilsen
Mogens Thomsen

April 2026


Erik Winther


Harasjömåla 21-04-2026

Hej Farum Lystfiskerforening

På foreingens tur til Harasjömåla fik jeg denne fine ørred på 2,64 kilo, som tog på på gennemløber.

Tak en rigtig god tur.


En meget glad Erik med fin ørred

Med venlig hilsen
Erik Winther

April 2026


Tommy Fejrskov


Harasjömåla 20-04-2026

Hej Farum Lystfiskerforening

Jeg var nok den gladeste deltager på foreningens tur til Harasjömåla - for jeg fangede nemlig en ny personlig rekord (PR) i regnbueørred!

En fin, fin fisk på 3,96 kilo som huggede på en lille Black Fury Mepps spinner str. 1 - blot 10 meter fra båden!

Det skabte noget dramatik, men heldigvis var min bådmakker Kent Hyldahl helt rolig.

Han fik mig guided fint gennem fighten for til sidst at nette fisken med sikker hånd.


Tommy med PR-regnbue på 3,96 kilo

Med venlig hilsen
Tommy Fejrskov

April 2026


Morten Søndergaard


Harasjömåla 20-04-2026

Hej Farum Lystfiskerforening

Jeg deltog på foreningens hyggelig og fangstmæssigt meget givtige tur til Harasjömåla i dagene 19. april - 23. april 2026.

Harasjömåla ligger i det sydelige Sverige, i den nordlige del af Blekinge, og kaldes populært for "Sveriges sydligste vildmark":

Det er et meget naturskønt område med et antal skovsøer, hvor der udsættes regnbueørreder af "Harasjömåla Fiskecamp".

Jeg er selv kommet i området siden midt 1980´erne!


En glad Morten med fin ørred

Turen gav mig bl.a. en ørred på 2,98 kilo fanget på microblink fisket efter et bombardaflåd.


Microblink efter et bombardaflåd

Det var længe siden, at foreningen senest havde klubtur til Harasjömåla, men mon ikke det sker igen til næste år?

Fiskehilsner
Morten Søndergaard

April 2026


Leon Rasmussen


Opvarmning til Øland 15-04-2026

Hej Farum LF.

Jeg skulle lige ned til mit lokale kyststræk og varme op, inden turen i næste uge går til Øland med foreningen.



Fin fisk til Leon


Det blev til denne fin tyksak på 55 cm taget på fluestangen. 

Den tog flere kraftfulde udløb på 50-60 meter.
Med venlig hilsen
Leon Rasmussen

April 2026


Paw Meinertsen


Flot sandart 08-04-2026

Hejsa Farum Lystfiskerforening

Jeg har fisket og fanget nogle sandarter her i starten af året fra forskellige søer.


Paw med flot sandart


Med venlig hilsen
Paw Meinertsen

April 2026


Brian Høeg-Beck


Årets første karpe 08-04-2026

Hej FLF.

Så kom tiden til årets 1. karpetur endelig, og der skulle heldigvis ikke ventes længe, inden jeg igen hørte den liflige lyd af en bidmelder på overarbejde.

Faktisk gik der kun små to timer, inden jeg fik et dobbelthug - en rigtig pæn suder omkring de 2,5 kilo og så en ordentlig morfar af en spejlkarpe.

Suderen røg hurtigt ud igen, så jeg kunne koncentrere mig om karpen, der blev vejet til præcis 14,0 kilo.



Brian med årets første karpe


Turen gav yderligere en mindre suder og en suder på 3025 gram.

Ret imponerende fangst i det stadigvæk ret kolde vand.

God start på 2026-sæsonen.

Godt fiskeri derude
Brian Høeg-Beck

April 2026


Anders Noro


Påske-bækørreder 06-04-2026

Gæk Gæk Gæk.

Her i påsken tog vi 3 tosser på tur til en mindre sjællandsk bæk, hvor vi før har haft succes med bækørredfiskeriet!

Vi startede dagen med en god flaske Sancerre, lidt comté, rillette, skinke og det hvideste baguette, vi overhovedet kunne finde.

Til vores fornøjelse var vandstanden nær perfektion.

Sensommerens flade partier var nu strømfyldte og brinkernes hulerum var dækket af en god 30 cm i vandstand.

Anders med fin bækørred

I sådan en situation er det svært at sidde og nyde udsigten, og med vores cykler havde vi hurtigt afsøgt huller og skrænter som denne gang rummede en del mindre fisk i 20 cm størrelsen.

Vi prøvede alt fra opstrøms nymfe, tørflue til vådfluer.

Min opskrift var en lille Wooly Bugger i størrelse 12 i fine orange farver, vægtet med et kobberhoved.

Wooly Buggers med kobberhoved

Da hullerne er fisket og tørsten melder sig beslutter vi os for at prøve et nyt stræk.

Efter en kortere cykeltur sidder vi nu på en grøn mark og åbner en flaske Beaujolais Nouveau.

Vinen sænker skuldrene og vi bevæger os langsomt ned af strækket som rummer træer og høje skrænter.

Jeg finder et plateau med et træ for enden, hvor vandet rifler over gydegruset og i mit tredje kast hugger en fin bækørred på 40 cm.



40 centimeters bækørred

Jeg råber op så hele omegnen kan høre det, mens jeg holder linen stram så den modhageløse krog ikke mister fæstet.

Sammen får vi skånsomt dokumenteret fangsten af dette påskeæg af ren guld.


Mindre bækørred


Ærligt indrømmet en smule slank, men hold op hvor det varmede.

Det var med fryd og gammen, at vi åbnede den tredje flaske vin, der komplicerede fiskeriet så meget, at vi måtte takke dagen af med at snakke fluefiskeri på et af de mange københavnske værtshuse!


Fiskeri på "fransk manér"


Knæk og bræk derude
Andreas Noro


[Til Top]

Marts 2026




1. kvartals vinder

2026
(januar-februar-marts)


På medlemsmødet torsdag den 23. april 20226 trak vi lod blandt januarkvartalets  rapporter.

Vinder blev Carl Bergholz. Stort tillykke til Carl.

Der er et gavekort på kr. 1.000 til SPORT DRES på vej.



Carl med 1. kvartals vinderfisk

Marts 2026


Claus Søndergaard


Fin rimte 31-03-2026

Der var på ingen måde tale om bonanza-fiskeri, men fiskene kiggede lejlighedsvis forbi – ligesom bygerne!

En lidt tungere fisk viste sig at være en  fin rimte på 2375 gram og 54 cm.

Den lod sig lokke af en paternoster-fisket regnorm.



Claus med fin rimte


Og som altid diskede åen op med lidt sidegevinster, denne gang i form af blandt andet havørn, traner, rød glente og sølvhejre.



Rimte-finne i modlys


Knæk og bræk
Claus Søndergaard

Marts 2026


Niels Godsk Jørgensen


Fantastisk sandart 22-03-2026

Hej Farum Lystfiskerforening

Søndag den 22. marts 2026 var jeg en tur på Arresø.

Det blev en rigtig god dag med fangst af i alt 45 sandarter til mig og min bådmakker Michael Andersen.

Og ikke mindst fangsten af en sandart på hele 8,830 kilo, som tog på en jig blot 6 meter fra båden.


Niels med fantastisk sandart


Med venlig hilsen
Niels Godsk Jørgensen

Marts 2026


Morten Frank


Forårsfornemmelser 22-03-2026

Hej Farum LF.

Vi satsede en tur på Bagsværd Sø midt i marts for at se, om der skulle være en sulten sandart.

Søen præsenterede sig fra sin bedste side på en dag med let vind og solskin.

Da vi fiskede med woblere var vi ikke så begejstrede for det klare vejr, men vi nød alligevel varmen på en skøn forårsdag.


Morten med fin, fin sandart


Det blev belønnet med en flot sandart på 5,5 kilo.


Knæk og bræk
Morten Frank og Jacob Bøggild

Marts 2026


Rune Seymour


Fantastiske rimter 22-03-2026

Hej Farum LF.

Jeg fandt tid til en kort tur efter rimterne, på en ganske almindelig kedelig tirsdag efter arbejde.

Jeg landede ved åen lidt over 15, hvilket gav mig ca. fire timer at fiske i, inden det ville blive for mørkt til at se stangspidsen.

Jeg fiskede med blendet brød i en feeder og med brød som agn.

Første fisk var en fin hunfisk på 2,84 kilo. Derefter fulgte et par mindre fisk, inden jeg kunne sætte nettet under en flot hanfisk på 2,92 kilo.

Rune med nok en fantastisk rimte


I skumringen begyndte jeg at få forsigtige bid , som jeg ikke kunne kroge. Det var bare et enkelt lille træk i stangspidsen og så ikke mere.

Til sidst måtte jeg knibe øjnene lidt sammen, for at kunne se biddene, men i det allersidste lys lykkedes det mig, at kroge en god fisk.

Det viste sig at være denne flotte rimte på 3,060 kilo


Med venlig hilsen
Rune Seymour

Marts 2026


Carl Bargholz


Sydsjællandsk aborre 22-03-2026

Hej Farum lystfiskerforening

En lille aborre fra det sydlige Sjælland.



Lidt har også ret


Med venlig hilsen
Carl Bargholz 

Marts 2026


Morten Søndergaard


Premiere ved Mörrumsån 21-03-2026

Jeg har de seneste mange år være med til "glo-premiere" ved Mörrumsåen i svenske Blekinge.

Åen ligger ikke langt fra min ødegård, så det er oplagt for en fisketosset svenskofil som mig at være til stede på premieredagen.

Det er en stor og festlig dag for det lille lokalsamfund i og omkring byen med boder fra foreninger og forretninger og endda også et lille grejloppemarked med båd nyt og gammelt fiskegrej.

I år var det helt usædvanlig lav vandstand og premieren var rykket flere uger frem, men der kom da fisk på land.

Vejret var rigtig fint og jeg er med igen næste år!


Fluefisker i legendariske Pool 1


Fluefisker i eftertragtede Pool 17


"Laxflickan" ved Laxens Hus


Hér er der som regel vand nok!

Rekorder gennem årene


Udstilling under Laxens Hus

Fiskehilsner
Morten Søndergaard

Marts 2026


Asbjørn Aaresøn


En tur i Simons P&T 17-03-2026

Hej Farum LF.

Hermed lige en kvarttalsfangst fra Simons P&T.

Her efter den lange vinter måtte drengene ud og få lidt riv i  kæppen.

Det blev til en fridag fra skole, og så
skulle den have gas.

Drengene med fine ørreder

Formiddagen gik dog uden et eneste hug, men heldigvis kom fiskene lidt i hugget op ad dagen.

Vi fik 4 fisk på land, og Carl fik den største på 3,2 kilo taget på ørredrogn.

Jeg fik en noget ejendommelig bifangst i form af en ål på 0,55 kilo som tog et gummidyr fisket på bunden. Den må have været noget brødflov oven på den lange kolde vinter.

Asbjørn med den usædvanlige fangst

K&B
Asbjørn og Carl Aaresøn

Marts 2026


Paw Meinertsen


Sandart 15-03-2026

Hejsa Farum Lystfiskerforening

Jeg har fisket og fanget nogle sandarter her i starten af året fra forskellige søer.


Paw med fin sandart


Med venlig hilsen
Paw Meinertsen

Marts 2026


Christian Hansen


Ulibarri Gamboa (Baskerlandet) 08/13. marts 2026

Hej Farum

Fra 8/3 til 13/3 havde jeg fornøjelsen af en hel uges fiskeri ved Ulibarri-Gamboa Reservoir – sammen med 10 andre ligesindede.

Det var en tur med store forventninger, godt selskab og masser af fisketid – og ikke mindst håbet om at støde på søens kendte, grove aborrer.

Allerede fra starten var stemningen i top. Kombinationen af godt vejr, smukke omgivelser og en gruppe ligesindede gør bare noget ved oplevelsen.



Stor-aborresøen


Forholdene

Vejret i perioden var klassisk tidligt forår i Baskerlandet – med skiftende skiftende vejr.

Temperaturerne lå omkring 12–19°C om dagen og ned til få grader om natten.

Flere dage bød på skyer og perioder med regn, mens enkelte dage var mere stabile.

Det gav varierende fiskeforhold – og det kunne tydeligt mærkes på fiskene.



Flot skyformation over bjergene


Fiskeriet

Fokus for turen var helt klart aborrerne – men de viste sig at være meget svære.

Der var fisk i søen, men de var langt fra nemme at få i tale.

Hugperioderne var korte og uforudsigelige med meget små vinduer, og det krævede virkelig arbejde at få dem til at reagere.



Christian med fin, fin aborre


Mit eget resultat

Gedde: 3 stk. (ca. 0,5–2 killo).

Sandart: 3 stk. 1,5–3,0 kilo + én på 7,5 kilo (ny PR!)

Aborre: 4 stk. (1,4 – 1,5 – 1,6 – 1,6 kilo).

Den store sandart var turens absolutte højdepunkt for mit vedkommende – en fisk, der virkelig satte pulsen op og gav en god fight.

Aborrerne var efter danske forhold rigtig fine fisk – men i forhold til hvad Ulibarri-Gamboa Reservoir er kendt for, må de betegnes som i den mindre ende.



Christian med ny PR-sandart


Metoderne

Der blev primært fisket med softbaits og woblere – med fokus på langsomt og kontrolleret fiskeri.

Mine egne fisk blev taget på krebselignende gummidyr fisket på Jika-rig og suspending twitch-woblere.

Især Jika-riggen viste sig effektiv til at præsentere agnen helt nede ved bunden, hvor aborrerne stod. Det krævede et meget langsomt fiskeri og god kontakt til bunden.

Twitch-woblerne fungerede godt i perioder, hvor fiskene var en smule mere aktive – især med pauser, hvor agnen hang stille i vandet.



Nysgerrige tilskuere


Resultater for hele holdet

På trods af det svære fiskeri lykkedes det holdet at få fat i nogle virkelig flotte fisk:

5 aborrer over 2 kilo med største fisk på 53 cm og 2,985 kilo.

Det bekræfter tydeligt, at potentialet i søen er enormt – men at fiskene skal der kæmpes for.

Ulibarri-Gamboa Reservoir lever fuldt ud op til sit ry – ikke som et let vand, men som et vand med ekstremt potentiale.


Fiskehilsner
Christian Hansen

Marts 2026


Rune Seymour


Fantastisk sæsonstart 10-03-2026

Hej Farum LF.

Vinteren var nærmest ved at tage livet af mig.

Det er ikke godt for mit mentale helbred, når jeg ikke kan komme ud at fiske.

Heldigvis kunne foråret ikke holdes tilbage længere, og med det kom også årets første fisk for mig.

Jeg fiskede med feeder i åen, og var uheldig at smide den første fisk.


Rune med fantastisk rimte


Men der gik ikke længe, inden jeg kunne sætte nettet under denne prægtige rimte.

3,2 kilo afslørede vægten.

En fantastisk måde at starte sæsonen på.

Turen gav yderligere tre rimter blandt andet en grov hanfisk på 2,94 og endnu en hunfisk på 2,9 kilo alle taget på brød.


Med venlig hilsen
Rune Seymour

Marts 2026


Paw Meinertsen


Kystørred 10-03-2026

Hejsa Farum Lystfiskerforening

Vinteren blev lang og jeg kom desværre kun på én tur, inden det der gik "horn" i det.

Men fik en rigtig fin ørred på 55 cm, som endte sine dage som sushi. 


Fin kystørred


Med venlig hilsen
Paw Meinertsen

Marts 2026


Johnni Frederiksen


Flot rødspætte 10-03-2026

Hej Farum Lystgfiskerforening

Så blev det forår på Øresund.

Godt 100 flade ombord til 2 mand, med ca. 20 flotte spætter med hjem.

Jeg sætter pris på de store rødspætter, og satte denne 44 cm 850 gram fisk nænsomt ud igen.


Johnni med fin rødspætte


PS. Vi fangede lige dele flade på børsteorm og regnorm.

I burde teste regnorm en dag. De virker bedre, end man tror

Med venlig hilsen
Johnni "Codfather" Frederiksen

Marts 2026


Asbjørn Aaresøn


En tur ved åen 08-03-2026

Hej Farum lystfiskerforening

Hvad skal man vælge når solen skinner og foråret for alvor kigger frem?

Mulighederne er mange, men jeg var ikke tvivl om, at jeg måtte en tur syd på til Varpelev og Tryggevælde Å for at se, om ikke den ultimative forårsbebuder, rimten, var gået på træk.

Efter et par timers ormefiskeri uden et nap, gik flåddet under i et ryk, og jeg kunne mærke den dejlige følelse af en tung fisk i matchstangen.


Asbjørn med fin havørred


Efter noget tovtrækkeri gik “rimten" pludselig helt fri af vandet. Sølvblank var den, men dette var ikke en rimte!

Efter 15 minutter  op og ned af åen, hvor jeg virkelig havde svært ved at styre fisken i strømmen, fik jeg endelig nettet under fisken.

Det var en fin blank havørred med løse skæl på 2,760 kilo.

Hvilken fantastisk bonus fisk og sikken en start på foråret.


Rimten - en rigtig "forårs-bebuder"

Lidt senere var jeg også så heldig at kroge en rimte på 1,435 kilo.

En større rimte slap tæt på netkanten til sidst, men det var absolut til at leve med på denne vidunderlige forårsdag ved Tryggevælde Å.

Med venlig hilsen
Asbjørn Aaresøn

Marts 2026


Carl Bargholz


Flere aborrer 08-03-2026

Hej Farum lystfiskerforening

Mig og 2 af mine venner var taget turen til Sydsjælland i dag for at fiske aborre.



Aborren er den flotteste ferskvandsfisk!


Vi havde noget megafedt fiskeri, hvor vi fangede ca. 30 aborrer med den største på 1,6 kilo.


Med venlig hilsen
Carl Bargholz 

Marts 2026


Claus Søndergaard


Forårsfornemmelser 04-03-2026

Endelig var der optræk til lidt forår med klar sol, også selvom vinden stadig var pivkold.

Allerede ved parkeringspladsen blev jeg budt velkommen af snakkende sangsvaner på den oversvømmede mark, og i luften var der syngende sanglærker, flaksende viber og masser af trækkende gæs.


På vej til åen


Fiskeriet var svært... Der skulle kæmpes for hver eneste fisk, hvilket faktisk ikke gjorde så meget.

Til gengæld fleksede stangen hårdt hver gang, når fisken stod på tværs i, hvad der vel er det tætteste Sjælland kan præstere på en egentlig flom.



Rimten - en forårs-bebuder


Der var sandsynligvis en periode uden hug, hvor jeg sad stille, for jeg fik oplevelsen af en lavtgående havørn, der åbenbart havde overset mig.

For på tæt hold kastede den sig ud i en bremse-undvige manøvre, hvilket ikke er nemt i den størrelse. Men en fed oplevelse for mig!



Nældens Takvinge


Og da jeg på vejen tilbage var ved at træde på en skovsneppe og derved blev opmærksom på årets første, lidt sløve, Nældens Takvinge på en erantis, må jeg bare sige, at det var en dag, hvor naturen i den grad havde været gavmild.


Knæk og bræk
Claus Søndergaard

Marts 2026


Carl Bargholz


Første stør! 04-03-2026

Hej Farum lystfiskerforening

I går aftes inviterede en af mine venner mig med ud at fiske stør.


Carl med første stør nogensinde!


Vi havde noget mega fedt fiskeri!



Ny PR!


Vi fangede 8 stør i alt og jeg fangede min første stør nogensinde.


Med venlig hilsen
Carl Bargholz 

Marts 2026


Brian Høeg-Beck


Årets første fisk 01-03-2026

Hej FLF.

Så kom årets første fisk på land efter en alt for lang og kold vinter.

Det var ikke lige den art, jeg var ude efter, men efter kun fire kast i år sad den første fisk på krogen.



Brian med årets første fisk


En fin lille fight i den stærke strøm mens solen var ved at stå op. Skønt!

På ingen måde en kæmpe, men dejligt med fight igen.

Og så er det bare spændende, hvad 2026 bringer af fisk.


Godt fiskeri derude
Brian Høeg-Beck

Marts 2026


Carl Bargholz


Mere aborre 01-03-2026

Hej igen Farum Lystfiskerforening

Jeg fangede denne tykke aborre på 35 cm et sted på Sydsjælland.

Det var en hyggelig dag sammen med 2 andre juniorfiskere.



Carl med en fin aborre


Med venlig hilsen
Carl Bargholz



[Til Top]

Februar 2026



Februar 2026


Carl Bargholz


Aborre fra Sydsjælland 21-02-2026

Hej Farum Lystfiskerforening

Jeg var en tur til Sydsjælland, hvor jeg i noget isfrit vand fangede denne lille, fine aborre.



Carl med fin lille aborre


Med venlig hilsen
Carl Bargholz

Februar 2026


Claus Søndergaard


"Fangstrapport" 19-02-2026

Under en dejlig tur i skoven omkring Fure Sø kunne jeg konstatere, at vores ihærdige bådpasser-team havde været nede ved foreningens båd og hakket is omkring båden, således at fimbulvinterens hærgen ikke fik gjort kål på båden.



Stor tak til dem, der bruger tid og kræfter på at passe på vores allesammens både og udstyr.

Må forårets komme snart indfinde sig...


Knæk og bræk
Claus Søndergaard

Februar 2026


Anders Noro


Havørred 11-02-2026

Jeg har fundet ud af, at min 6,6 fods #3 glasfiberstang lige akkurat kan ligge på langs i Fiat Pandaen!

Så det skulle lige afprøves mellem et par pladser på nordkysten.


Fluefanget kysthavørred

Der var som altid lidt grønlændere, med den største afbilledet sammen med stangen i netposen.
Knæk og bræk
Andreas Noro


[Til Top]

Januar 2026



Januar 2026


Carl Bargholz


Kystørred fra Djursland 25-01-2026

Hej Farum Lystfiskerforening

Jeg var en tur på Djursland for at fiske, da jeg fangede denne fine lille havørred på 38 cm



Carl med fin lille kystørred


Med venlig hilsen
Carl Bargholz

Januar 2026


Bob Anders Pedersen


Viva Mexico Januar 2026

Så gik turen atter til Zihuatanejo på Mexicos stillehavskyst...


Bob med flot sailfish


Vi havde igen en fantstisk tur til den dejlige by og det fantastiske hav.

Denne gang var vi der i 3 uger og fiskede hver anden dag med 10 ture i alt.

Bob med en Flamingo Grouper

Fiskeriet var stabilt med 15 sejlfisk ialt + diverse "småfisk" (Bonito, Tjula, Spanish Mackerel og en flot Flamingo Grouper).

Vi genudsatte de fleste sejlfisk, og dem der kastede maven op under fighten blev delt med folk i landsbyen, der ikke selv havde mulighed for at fiske.

Det sørgede vores fantastiske kaptajn Leo for. På vej ind ringede han rundt og så stod en flok taknemmelige folk klar på kajen når vi kom ind...

Bob med sailfish

Vi så flere pukkelhvaler og masser af skilpadder og delfiner.
 
Det er ikke tilfældigt, at det hedder Stillehavet, for vi oplevede stort set ingen bølger kun dønninger der langsomt løftede båden op og ned....


Bob med sailfish


I år blev der slet ikke fanget Dorados, men til gengæld en del store Yellowfin Tun helt op til 50-60 kilo ... dog ikke af os.

Selv om vi havde flere meget hektiske tunjagter, hvor skipper pludselig opdager "Sulesjov" og så går den vilde jagt, hvor man prøver at følge de lynhurtige tun flokke.

Besøg af delfin!

Vi lærte meget af vores skipper bl.a. denne sætning som vi øvede hver morgen: "In el mar, la vida es mas sabrosa" (på havet er livet bare meget smukkere).

Og med de enormt smukke morgener på vej ud af bugten mens solen langsomt står op over Sierra Madre bjergene er det svært at være uenig!


"In el mar, la vida es mas sabrosa"
("På havet er livet bare meget smukkere")


Ann med flot sailfish



Ann med Spanish Mackerel



Springende sailfish



Ann, Bob og kaptajn Leo


Høflig hils fra
BoB



Se også fangster fra


 

 

 

 

2025

2024

2023

2022

2021

2020

2019

2018

2017

2016

2015