Fangster 2022


   

   

December

 

November

 

Oktober

   
   

September

 

August

 

Juli

   
   

Juni

 

Maj

 

April

   
   

Marts

 

Februar

 

Januar

   


Kvartalskonkurrence


Vi vil meget gerne se dine fangstrapporter her på hjemmesiden.

Send en mail med beretning og fotos til: farumlf@gmail.com.

For hvert af årets kvartaler trækkes der lod om et gavekort på 1.000,- kroner blandt alle indsendte fangstrapporter!


Se også fangster fra


2021

2020

2019

2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010

2009

2008

 

December 2022


Havnetorsk i julegave 26-12-2022

Havnen havde sparet sammen til en gevaldig julegave til mig i år, en torsk på den fine side af de 5 kilo.

Op ville den dog ikke, det tog sin tid. Nogle bløde pakker ER bare sjovere end andre. Men den blev selvfølgelig sendt retur.


Jacob med fin havnetorsk


Fiskehilsner, Jacob Bøggild



[Til Top]

Aborre 05-12-2022

Der er vel ikke noget meget smukkere, end når to midaldrende, lettere opstemte herrer mødes i morgenmørket – ikke mindst, når den ene medbringer nogle fine skaller...

Dagens første fisk kom lidt op ad formiddagen, hvor det var begyndt at småregne. Efter en uproblematisk fight lå der pludselig et drøn af en aborre på 1.875 gram i nettet. Det var sgu noget af en start!

Desværre gav de næste 5 timer mere regn end fisk.

Heldigvis lykkedes det også min fiskemakker Per Stig at lande nogle fine fisk sidst på eftermiddagen inden lukketid.


Claus med superfin aborre


Knæk og bræk - Claus Søndergaard



[Til Top]

November 2022


Marrokanske karper November 2022

Hej FLF.

Jeg har netop tilbragt knap en uge under den marrokanske efterårssol i mit forsøg på at fange en karpe fra det afrikanske kontingent.

Det var en uge fyldt med frustrationer og manglende fisk. Vind, vejr og lokale fiskere var en konstant udfordring, og de første mange dage så jeg ikke skyggen af tegn på fisk overhovedet.

Et pladsskifte på 3. dagen fik dog humøret lidt op igen, da jeg nu begyndte at se tegn på fisk. Jeg skulle dog helt frem til 5. dagen - fire timer før jeg skulle stoppe fiskeriet - før jeg fik et hug.


Det marrokanske karpevand


En karpe havde samlet min 24+20 mm snowman op på 9 meter vand 200 meter ude over en stor fodring med fodermajs. Selvom det blot var en lille karpe på 6,325 kilo, var jeg lykkelig over, at jeg ikke trak en 0-bon.

Den højryggede og meget lyse karpe fik sin frihed igen, selvom den lokale, ældre mand, der hver dag kom med sit æsel og samlede brænde bag min lejr, tydeligt gav udtryk for, at den ville han gerne have haft med hjem til aftensmad.



Brian med "marrokansk" karpe


Nu er karpestængerne pakket væk for i år, og andre arter kan få lidt opmærksomhed.

Godt vinterfiskeri til jer derude.


Med venlig hilsen - Brian Høeg-Beck



[Til Top]

 

 

Maj 2022


20. maj 2022: En buttet bandit

Det blev en fuldstændig vindstille aften, hvor gøgen efter bedste evne forsøgte at overdøve rørsangerens evindelige knevren, mens solen sænkede sig og farvede himlen magisk rød – det tegnede godt.


En rødglødende himmel


Og heldigvis blev forventningerne indfriet ved to-tiden, hvor ”vækkeuret” på den ene stang hylede.

En god fisk piskede rundt i mørket, hvor den udbyttede, at min pandelampe af en eller anden grund nægtede at tænde...

Heldigvis endte dyret i nettet, og jeg fandt ud af at resette pandelampen, så jeg fik lys til at fjerne krogen og konstatere, at fisken trak vægten ned til 11,3 kilo.


Claus med en buttet bandit


Knæk og bræk - Claus Søndergaard


 [Til Top]


18. maj 2022: Ny PR-karusse!

Hej Farum Lystfiskerforening!

Onsdag den 18. maj 2022 var jeg så heldig at fange en stor karusse på hele 2,1 kilo. 


Karusse 2,1 kilo

Niels med ny personbedste karusse


Den tog på orm/majs og var en ny personlig rekord for mig.


Mvh. - Niels Godsk Jørgensen


[Til Top]