Sølvskatten i Farum Sø


Fra "Alt om Furesø", 09-05-2026 ved journalist Mikkel Kjølby

Claus Nars Holm var målet for en kongelig frokost.
På vejen tilbage til Farumgård røg sølvtøjet i søen.
Det ligger der endnu... 

Det skulle være ganske vist, at der gemmer sig en sølvskat et eller andet sted i Farum Sø.

Historien om det kongelige sølvtøj er ganske veldokumenteret, men selv de mest ihærdige dykkere har ikke haft heldet med sig.

Historien lyder, at den meget historieinteresserede Kong Frederik 7. ville bese det historiske vigtige Bastruptårnet ved Bastrup Sø.

I den forbindelse aflagde han sammen med hustruen Grevinde Danner besøg hos sin tidligere adjudant Generalmajor J. H. Fensmark på Farumgård, som havde fået gården for lang og god tjeneste af kongen.

Den mystiske Ø, Claus Nars Holm, var udvalgt som stedet, hvor selskabet indtog deres frokost. På vej hjem til Farumgård gik det galt.

En mængde af det kostbare kongelige sølvtøj gled over bord og ned i Farum Sø. Kongen beordrede en soldat ud for at dykke efter sølvtøjet, men han kunne ikke finde det.

Så vidst vides, ligger det der endnu – et eller andet sted.


Sagnet om Klaus Nar


Fra Wikipedia, den frie encyklopædi


Klavs Nars Holm
 er en 5.185 m² stor ø i den østlige del af Farum Sø.

Holmen er privatejet, og der er to huse på øen. Det ene har to helårsbeboere, mens det andet hus udlejes som fritidshus.

Der knytter sig mange historier og sagn til Farum Sø.

Det mest kendte er sagnet om Klavs Nar, der har givet navn til øen.

Klavs Nar var ifølge den mest populære udgave af sagnet hofnar hos Valdemar Atterdag og bad som belønning for mange års tro tjeneste om at få et len af kongen.

Det gik kongen ind på og gav ham øen som len, men efter at have set på øen bød
narren kongen på ålesuppe, og kongen smagte på den og bemærkede, at den var tynd, hvorefter narren svarede: "Så ålesuppe uden ål, så len uden land".

Frederik 7. og grevinde Danner har under besøg på Farumgård foretaget en udflugt til holmen for dér at nyde deres eftermiddagskaffe.