Aborrefiskeri i Farum Sø

Aborrefiskeri på Farum Sø

Et par løftede pegefingre (så er det overstået)

– Sæt de store ud (dem over det halve kilo, når det handler om Farum Sø), helt konsekvent. De er hunner, som har stor gydeerfaring og stor mængde rogn, og ved at blive store har de vist, at de har gode gener at give videre. De er rigtig vigtige for bestanden.

– Der er rigtig mange aborrer i søen, så der sker næppe så meget, hvis man tager en håndfuld mindre fisk med hjem. Men når bestanden har det så godt, som tilfældet er, tror jeg også det skyldes, at mange fisker ansvarligt og genudsætter de fleste af de fisk, der kan genudsættes. Der er i øvrigt rigtig mange mindre fisk, men det er slet ikke en problematik med såkaldte ’tusindbrødre’. Når en bestand er så talrig, som tilfældet er i Farum Sø, så er der bare mange mindre fisk, tror jeg.

– Giv hurtigt tilslag ved flådfiskeri. Navnlig de mindre aborrer kan lynhurtigt sluge agn og krog. Der er som sagt ikke tale om tusindbrødre, men aborrerne er som regel så mange om buddet, at de meget hurtigt inhalerer, hvad man serverer for dem.

– Stadig ved flådfiskeri: brug små kroge, så kan man som regel genudsætte er større aborre, som har slugt krogen, bare ved at kappe linen.

– Fisk med omtanke fra omkring midten eller slutningen af oktober. Her står aborrerne efterhånden så dybt, at de ikke kan overleve at blive hevet op fra bunden. Det skyldes deres store svømmeblære (mere derom senere), der ’popper’ ud i svælget på dem, hvilket gør, at de ikke kan svømme nedad og vil ligge hjælpeløse i overfladen. En art dykkersyge, kan man vel sige. Når forholdene er således, bør man selvfølgelig ikke fange flere fisk, end man rimeligvis kan bruge. Den kritiske dybde er som regel omkring 12-13 meter.

En historie om to år, sidste år og i år

 – Sommeren sidste år, helt katastrofal, tur i august i gedigent højtryksvejr med en venindes to nevøer, jeg havde lovet en fisketur. Fangede intet ved Ryget-siden, som ellers skulle være sikker på det tidspunkt. Total fiasko. Nåede kun en tur mere i august, hvor jeg efter lang tids søgen fik en 15-20 aborrer ved nordskrænten lige øst for Farum Gård, helt atypisk. Den sidstnævnte tur er et eksempel på, at søren er af en størrelse, så man, selv på en dag som virker håbløs, har en chance for til sidst alligevel at finde nogle hugvillige fisk. Jeg vender tilbage til vejr, Ryget-side og nordskrænt.

– I år: fiskeriet juli og august og lidt ind i september har været fantastisk ved Ryget-siden. De fleste ture har givet mellem 25 og 50 aborrer. Grøden har, efter mine erfaringer, ikke haft en så markant udbredelse tidligere. Fiskeriet har været bedst lige i kanten af grøden, og jeg har fisket med spinner som aldrig før, da spinner egner sig perfekt til at fiske langs sådanne kanter.

– Så forskelligt kan en sommers fiskeri arte sig fra det ene år til det andet. Aborrefiskeri er uforudsigeligt og man kan aldrig tage noget for givet.

Aborrer året rundt på Farum Sø

 – Tidligere fiskede jeg efter aborrer nærmest året rundt, men nu fikser jeg efter gedder i maj-juni og fra midt i oktober og til eventuel islægning.               Fra tidligere har jeg dog en del erfaring med, hvordan aborrerne fordeler sig i søen på de forskellige tidspunkter af året.

– Hvis ikke man isfisker, og det gør jeg ikke, er januar, februar og marts ofte vanskelige måneder. Fiskene skal søges dybt, men jeg har sjældent fundet de koncentrationer af fisk, man kan finde i november og december, mere om det straks.

– April, før gydningen. Skrænterne ved KNH, området ud for bådebroen og i det hele taget det nordøstlige hjørne af søen kan være givtigt. De sidste par år er det lykkedes mig at fange nogle rigtig fine fisk i april. Rogntunge hunner bliver selvfølgelig genudsat nænsomt. Jeg fisker bundnært på 6-10 meter vand og med agnfisk og jig.

– Maj og juni, perioden efter gydningen og tidlig sommer. Fiskeriet kan være godt, men det er uforudsigeligt. Fiskene kan være vidt forskellige steder og de kan være svære at finde. Før grøden for alvor etablerer sig, er det min erfaring, at dybder på 6-8 meter ofte kan holde fisk.

jeg fisker med orm og jig. Desværre er det blevet sværere at fange agnfisk i hele sommerperioden. Med tiltaget i mængden af – heldigvis sund – grøde, opholder småfiskene sig snarere inde i grøden end langs sivkanterne, hvor man nemmere kan fange dem med sænkenet.

– Juli og august. Fiskeriet bliver som regel bare bedre og bedre (sidste år som sagt den markante undtagelse). Strækket langs Ryget Skov er helt klassisk for mit vedkommende denne periode. Tidligere stod fiskene ofte langs skrænterne i det kuperede område på 5-7 meter vand, men i år er det som sagt foregået helt inde langs grøden på kun 2-3 meter. Orm har virket fint og jeg har, som også sagt, fået mængdevis af aborrer på spinner. Tidligere har jeg af og til om sommeren også haft fint fiskeri inde i den vestlige bagende af søen, omkring KNH (også i år) og, navnlig om aftenen, langs toppen af skrænterne i området ved den såkaldte ’sæk’, den lavvandede bugt efter Svaneholm. Aftenfiskeri er selvfølgelig godt om sommeren, men min erfaring er ofte, at fiskeriet er præcis lige så godt også formiddag og eftermiddag. Jeg har aldrig fundet, at der om sommeren er nogen grund til, at stå tidligere op, end man har lyst til, hvis man skal fange aborrer i Farum Sø.

– September og oktober: Aborrerne koncentreres efterhånden i større stimer og de kan ofte findes på eller ved foden af skrænterne ved nordsiden. De trækker gradvist ud på dybere vand. Den første del af perioden er aborrerne som regel hugaktive det meste af dagen. Efterhånden som det bliver koldere er der dog en tendens til, at fiskeriet er bedst først på dagen. Sidst i perioden kan der igen fanges småfisk med sænkenet. Jeg har i tidens løb fanget rigtig mange gedder på forbavsende små småfisk om efteråret i Farum Sø. Gedder helt op til 7,5 kilo. Der har været nogle dramatiske fights på 0,22-0,25 mm. line. Selvfølgelig er der også mange gedder, som har bidt linen over, men det er bemærkelsesværdigt, hvor ofte krogen sættes lige i mundvigen, hvor linen ikke kommer mellem geddens tænder. Hvis godt aborrefiskeri sløjer ud om efteråret, så er det kort sagt ofte, fordi der indfinder sig gedder på pladsen. Jig jigget hen over bunden er også klassisk til efterårsfiskeri og giver også gedder.

– November og december: Her koncentrerer stimerne sig, hvis det er muligt, endnu mere, men de er ikke altid så aktive. Formiddagen er det bedste tidspunkt. Fiskene står gerne så dybt som muligt på 13-15 meter vand. Det kan være ved foden af nordsidens skrænter eller nord for KNH, men de kan sagtens også stå langt væk fra egentlige skrænter og ude på det helt dybe. Sidste år koncentrerede fiskeriet sig allerede her sidst i anden halvdel af oktober. Jeg ved ikke om fiskene kunne mærke, at der var en rigtig alvorlig vinter på vej? Jigs og småfisk er stadig den bedste medicin.

Så hvor går fiskene nu (slutningen af septenber)?

   – Aborrerne burde være samlede i stimer her og der. Skrænterne ved KNH kan vise sig givtige. Det gælder også skrænterne vest for Farum Gård. Det nordøstlige hjørne kan heller ikke udelukkes. Her havde jeg et par gange held med mig sidste år i september. Hvis der stadig er markant med grøde ovre ved Ryget-siden kan der måske også være aborrer tilbage der. Men dybder på 8-10 meter og nær bunden er ud fra mine erfaringer et godt bud. Man må selvfølgelig prøve sig frem og vi er nu på en tid af året, hvor ekkolod er det afgjort vigtigste fiskeredskab Mere om det om nu.

Brugen af ekkolod ved aborrefiskeri

Det vigtigste fiskeredskab, som sagt, ikke mindst forår, efterår og vinter.

– Ved ekkoloddets hjælp lærer man hurtigere en sø at kende. Man bliver bevist om dybdeforhold.

– Man lærer, hvor der er interessante skrænter og man kan finde ud af, hvor foden af dem er.

– Man kan lokalisere store fiskestimer, hvilket navnlig er vigtigt efterår og tidlig vinter. Det man ser, som rigtig store stimer, er sikkert ofte byttefisk, skaller, løjer og småaborrer, men bare rolig, i eller nær sådanne stimer er der også større aborrer (og gedder).

– Om sommeren kan man, bedømt ud fra i år, lidt bedre klare sig uden ekkolod, men loddet kan også bruge til at lokalisere kanten af grøden, hvis det ikke er muligt med det blotte øje (hvad det dog som regel er).

Naturens egne ’ekkolodder’

   – Denne sommer har jeg gentagne gange fundet aborrerne ved at iagttage paniske småfisk i overfladen. Det var faktisk sådan, jeg fandt ud af, at grødekanterne var de hotte spots. Ser man småfisk springe for livet, så er det der man skal fiske efter aborrer. Punktum. Eller næsten punktum. Enkelte gange kan flere jagende gedder skabe den samme effekt.

 – Er der mange aktive skaller og lappedykkere i et område, kan det også signalere, at der er potentiale for godt aborrefiskeri, men det er efter mine erfaringer slet ikke så sikker en indikation som paniske småfisk – eller det rigtige ekkolod for den sags skyld.

– Af en eller anden grund er der sjældent mågesjov på Farum Sø. Så paniske småfisk i overfladen forbliver det eneste sikre og ofte forekommende naturlige ekkolod. Det er bare mest om sommeren, man kan iagttage fænomenet. Men forårsaftner og septemberaftner har nu også budt på denne oplevelse.

Aborrens biologi, hvor går den i vandet?

   – Aborren har, så vidt jeg ved, forholdsvist langt den største svømmeblære af de fisk, som vi fisker efter, når vi bedriver søfiskeri. Man kan jo iagttage, hvordan svømmeblæren, med fatale følger for fisken, ’popper ud’, hvis en aborre hives op fra dybder på mere end cirka 12 meter.

Den store svømmeblære gør fisken følsom over for faldende lufttryk. Ved faldende tryk bliver aborren – ja, undskyld, nedtrykt – den mister let appetitten og den skifter ikke dybde.

– Er trykket faldende, skal man derfor fiske ved bunden, hvis man da ikke hellere vil blive hjemme i sofaen med en god bog. Har trykket været stabilt lavt nogle dage, er chancerne for aktive aborrer bedre, de har så indstillet sig på det lave tryk. Stigende tryk er imidlertid det bedste vejrforhold, når man vil fange aborrer. navnlig i de varmere måneder er det dog mere uforudsigeligt, hvor i vandsøjlen aborrerne befinder sig ved stigende tryk. De kan ubesværet skifte dybde, og kan både jage mellemvands og nær overfladen.

– Hvis man er i en langvarig højtryksperiode, kan man godt rende ind i skuffende dage, selv om barometeret signaler suverænt aborrevejr.

– På årsbasis vil jeg tro, jeg fanger 90-95 procent af de aborrer, som jeg fanger, nær bunden. men det kan jo skyldes, jeg mest fisker der…

– Der er nok kun en ting, som er helt sikker, hvis aborrerne er aktivt jagende, så er de der, hvor der er noget at æde.

Hvad kan man med fordel bruge som agn efter aborrer?

   – Jeg har selvfølgelig sagt noget om dette allerede, men jeg sammenfatter lige. I øvrigt er min grundfilosofi, angående fiskeri og andre vigtige ting, ”keep it simple”.

  – Flådfiskeri med små agnfisk eller orm. Stopknude, glideflåd, blylod, krog, så enkelt, ikke flere dikkedarer. Flåd til 4-5 grams belastning om sommeren. Flåd til 11-12 grams belastning tidligt forår, efterår og vinter, hvor der skal fiskes dybere. Små agnfisk, skaller eller løjer, er ubetinget den bedste agn. Der kan være dage, hvor man fanger den ene aborre efter den anden på sådanne småfisk, mens en orm forbliver helt uantastet, hvis man sænker en sådan ned i stedet. Men som sagt har ormene virket rigtig godt denne sommer.

– Fanger lidt større agnfisk store aborrer? Nogle af de store aborrer, jeg har fanget, har været på lidt større agnfisk. Men jeg har også fanget store aborrer på mindre agnfisk. Og på orm. Næsten alle over kiloet har dog været på agnfisk (men jeg fisker også næsten udelukkende med agnfisk i de måneder, hvor mulighederne er bedst for at fange store aborrer). Jeg har endnu ikke fanget en aborre i Farum Sø over kiloet på jig eller spinner.

– Jigs. Kan trækkes efter båden om sommeren og det giver fisk, men også mange umiddelbart mistede hug, hvor aborrerne åbenbart kun får fat i jighalen. At jigge hen over bunden på lidt større dybder er en god og sjov metode til aborrer, som virker forår og ikke mindst efterår og vinter. At jigge op langs skrænter er selvfølgelig oplagt, ikke mindst om efteråret. Jeg har gode erfaringer med aborrekulørerne, sort jighoved og grøn jighale, men andre farver dur selvfølgelig også. Jeg har ikke eksperimenteret med rigs med jigs, som muliggør ekstra blybelastning, og dermed dybere dørgefiskeri med jigs, men det kan givet praktiseres med held.

– Spinner, for eksempel en simpel Vibrax, har som sagt været ekstremt effektivt langs grøden denne sommer. Men hvis aborrerne er ivrigt jagende, er de næppe kræsne, hvad spinnere angår.

– Metoderne kan selvfølgelig kombineres. Mens jeg fisker med flåd for opankret båd, kaster jeg som regel med spinner eller jig. men det kan gå så heftigt for sig, at jeg er nødt til kun at have et enkelt flåd ude, hvis jeg skal kunne følge med. Fisker man efter gedder om efteråret og dørger med levende agn, kan man holde pauser og jigge efter aborrer, når der dukker en massiv stime byttefisk (som gerne indeholder aborrer også) op på ekkoloddet. Så fisker flåddene imens i kanten af stimen, der hvor gedderne gerne skulle lure.

– Man kan også naturligvis også dørge rundt med flåd med agnfisk eller orm efter båden, og opsøge aborrerne på den måde, men det praktiserer jeg ikke så ofte.